Mere borgerinddragelse var et af de store slagnumre, da EU´s befolkninger fik Lissabon-traktaten proppet ned i halsen. Nu viser det sig, at det bare var salgsgas. Det tiltag, der blev mest markedsført, var, at frem over kunne 1 million borgere med deres underskrift forlange, at EU-kommisionen tager et konkret emne op til behandling. Det gjorde en række miljøorganisationer med et krav om, at atomkraft skal udfases som energikilde i EU. EU-kommisionen har nu afvist initiativet under henvisning til, at det strider mod Euratom-traktaten. I den står der, at atomkraft skal fremmes. Det viser med al tydelighed, at Lissabon-traktatens paragraf om borgerinitiativ er rent blålys.

I stedet for ser vi i disse måneder, at vi får mere topstyring fra EU. Vi ser det med eurotraktaten – EU’s såkaldte finanspagt - som lægger stramme rammer for landenes økonomi. Folketingets EU-venlige partier har besluttet, at Danmark skal tilslutte sig denne traktat på trods af vores undtagelse fra ØMU´ens 3. fase, kaldet EU-forbeholdet, uden folkeafstemning. Det på trods af, at ca. 35.000 har skrevet under på et krav om, at befolkningen skulle spørges først. Kan det kaldes borgerinddragelse?!

Vi ser det med de ”henstillinger”, som kommisionen sender til os, om hvordan vi skal indrette vores økonomi. En af dem lyder på, at vi skal forringe efterlønnen. Straks efter ser vi, at Folketinget skærer i efterlønnen, selvom de partier, der går ind for efterlønnen har flertal i Folketinget, hvis de vil. Min påstand er, at de EU-venlige partier ikke har turdet gå imod EU og derfor har fundet ”vandede” undskyldninger for, hvorfor forringelsen af efterlønnen ikke kunne tages af bordet. Dette drejer sig ikke om, hvorvidt vi skal bevare efterlønnen eller ej. Det er legitimt, at diskutere dette. Men beslutningen herom skal afgøres i Folketinget, ikke i EU!

Vi ser det i forbindelse med skattereformen, hvor EU ønsker, at forskellen mellem at være på overførselsindkomst og være i arbejde skal være større. Pludselig bliver det den ”røde” regerings politik, og der bliver givet skattelettelser, der primært kommer dem, der er i arbejde, til gode, samtidig med, at overførselsindkomsterne løbende forringes ved at nedsætte den årlige regulering.

Vi ser det også i forbindelse med ”henstillingen” om, at vi skal forringe førtidspensionen og fleksjobordningen. Vupti. Så der bliver der lavet ny reform, som forringer disse ordninger. Vælgerne strømmer væk fra regeringspartierne, men det er vigtigere for dem at lytte til EU-kommisionen end til partiernes egne medlemmer og vælgere.

Alt dette er sikkert medvirkende til, at Folkebevægelsen i disse måneder har en markant medlemsfremgang. Nogle af disse mange nye medlemmer skal vi gerne have aktiveret i kampen mod EU. Vi vil sandsynligvis inden for en overskuelig fremtid få en diskussion om, hvorvidt Danmark skal indrulleres i den finansunion, der er i støbeskeen, og som vil fjerne Danmarks sidste rest af selvbestemmelse på det økonomiske område. Det vil samtidig have afledte effekter på en lang række områder, fordi beslutninger her også har indvirkning på økonomien. Landsledelsen har derfor besluttet her i efteråret at se på Folkebevægelsens organisationsstruktur, så vi får endnu større aktivitet rundt om i hele landet.